Forside Hvad er Billigproteinkost.dk?

Hvad er Billigproteinkost.dk?

Det er et sted, hvor du kan finde inspiration i sunde og proteinrige opskrifter, uden at det koster dig en formue. I juli 2014 besluttede jeg, Dan, at jeg ville lægge min livsstil om. 129 kg, spredt over 186 cm var ikke noget som jeg var stolt af. Derfor gik jeg i gang med at styrketræne og leve et liv, med et lavt indtag af kalorier og masser af proteiner. Jeg studere på SU, og derfor sagde mange at det ville være umuligt, at holde sådan en livsstil. Men jeg har klaret det, og i skrivende stund er der forsvundet 15 kg af vægten, og styrken er nu begyndt at blive synlig under alt blævret. Mange mennesker har derfor også spurgt, hvordan jeg gør og hvad jeg spiser. Jeg vil derfor dele mine erfaringer herinde, både i form af opskrifter, men også udgifterne i den forbindelse. Igen, man er ikke rig, når man læser på SU. Men det kan sagtens lade sig gøre, uden at gå ned på kvalitet!